Maribo Domkirke

Kloster og kirke
I 1416 sendte klostret i Vadstena munke til Skimminge (Maribo) for at "grunde et kloster". Efter birgittinsk tradition et dobbeltkloster med nonneklostret mod nord og munkeklostret mod syd. Der var plads til 60 nonner og 25 munke.
Ved reformationen i 1536 blev klostret ophævet. I 1596 brændte Maribos gamle bykirke, hvorefter klosterkirken også blev byens kirke.
En stor opgave for et lille sogn. I 1804, da Lolland-Falster blev selvstændigt stift (tidligere hørte øerne under Fyns Stift) blev kirken domkirke.
I 1860'erne og 1890'erne sikrede store restaureringer kirken mod yderligere forfald. Ved den lejlighed blev det vestlige tårn bygget.
Maribo Kloster indskrev sig i danmarkshistorien som sidste bolig for kongedatteren Leonora Christina, der blev sendt til Maribo efter sit fangenskab i Blåtårn.

Margretebægeret

Tusinder på besøg
Tusinder besøger hvert år Maribo Domkirke. I våbenhuset er der fremlagt brochurer, som fortæller kirkens spændende historie. Nogle af illustrationerne er lånt fra materialet. Brochurens tekst: biskop Holger Jepsen, der var domprovst i Maribo i 10 år. Billederne: Ole Koch Jensen, Jens Olsen og Maribo.Net

Korkrucifiks (1400)

Nyt kloster
i Maribo
500 år efter er nonnerne tilbage i Maribo, hvor der for nogle år siden blev etableret et birgittinerkloster i det gamle børnehjem.