Huelin og susebukser - bondetøj
fra Falster 1770-1870

Fredag d. 25. juni  åbnede en ny dragtudstilling på StiftsmNielsdatteruseet i Maribo - Første arrangement
i forbindelse med Danske Folkedanseres landsstævne.

Med sammenlægningen af det tidligere Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum har Museum Lolland-Falster i dag en fantastisk samling af tekstiler. Tekstilerne har på de to gamle institutioner været udstillet i et begrænset omfang, altid med stor interesse.

I anledning af, at der i Maribo i juni holdes folkedanserstævne, har Museum Lolland-Falster valgt at lave en særudstilling, der relaterer til arrangementet. Med udstillingen viser museet et bredt udvalg af bondetøj fra Falster fra perioden 1770- 1870. Her vil der være rig mulighed for at se nærmere på mange af de fantastiske tekstiler, der gemmer sig i museets samling.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Dragtudvalget Danske Folkedansere, og museet har haft stor glæde af deres ekspertise omkring dragterne i forbindelse med opsætning af udstillingen.

I forbindelse med åbningen af udstillingen vil folkedanserne give en prøve på deres dans. Museet er i denne anledning værter for et let traktement. Udstillingen kan ses frem til d. 22. oktober 2010 på Stiftsmuseet.

© Maribo.Net 1997-2010 - Opdateret: 10. september 2010 - Arial - IE8 - Mail: netavisen@maribo.net 

 

MariboNetAvis

Avisen er udgivet af www.maribo.net - Mail: netavisen@maribo.net